Min baggrund

Jeg har siden skoletiden haft en stor interesse for forskellige asiatiske kampsportsgrene.

Da jeg var omkring 15 år, læste jeg i et kampsports magasin, om både kampkunsten ninjutsu (ninja) og om en tilknyttet helbredelseskunst (akupunktur).

Det var lige præcis der min interesse blev vagt!  Jeg søgte i flere år efter oplysninger, både i relation til  akupunktur og ninjutsu.

Som teenager  dyrkede  jeg  karate, og ved et tilfælde mødte jeg en anden ung fyr, der var ligeså interesseret i ninjutsu som jeg selv.  Vi søgte sammen efter træningssteder inden for vores nye fælles interesse, kampkunsten, ninjutsu. Det viste sig, at der både var træning i Næstved og København. Derfra gik det stærkt, vi trænede både på Sjælland og senere hen tog vi til Sverige og Japan for at træne .

Det interessante ved ninjutsu er, de bruger de samme principper, som man gør i akupunktur. Man bruger filosofien om vandelementet, ildelementet, jordelementet, træelementet, og energi generelt. Både i forhold til, hvordan man kan bevæge sig med elementerne eller  hvis der er ubalance i elementerne

Jeg begyndte at spare penge sammen til, at rejse til Kina, for at lære akupunktur. I mellemtiden, tog jeg et meditations kursus, og på det kursus mødte jeg en dame, der fortalte, at hun var akupunktør og havde taget uddannelsen i Danmark. Nogle dagen senere sendte hun mig en brochure, og samme dag jeg modtog den, meldte jeg mig til akupunktur uddannelsen. Opsparingen blev brugt på en akupunkturuddannelse i Danmark- i stedet for Kina.

Jeg tog min uddannelse i Søborg, hos den nu afdøde Per Lauborg. Det var en 3-årig uddannelse, hvor vi på en super god og jordnær måde blev indført i akupunkturens teorier.

Sidenhen har jeg været både i Japan og i Vietnam. Jeg tager desuden løbende kurser i avanceret akupunktur, samt vedligeholdelses kurser, mindst 2 gange om året.

Jeg har for nydeligt været på uddannelse i auriculo terapi, som er en behandlings metode der, tager udgangspunkt i  øret. Det er en fransk øreakupunktur form, som  minder noget om den kinesiske øreakupunktur form, dvs. på nogle områder ligger punkterne ens og behandles på samme måde.

Jeg har nu været selvstændig akupunktør i mere end 20 år, med egen klinik i både Ringsted og Roskilde.

Jeg elsker mit job som akupunktør, og for mig er det bare utroligt givende at  se de menneskers ansigter, som bliver afhjulpet for deres problemer, sygdomme, skavanker osv.; det har lige fra den første gang jeg oplevede det, givet mig kuldegysninger – og det gør det stadig nu her efter mere end 20 år!

Jeg er derfor dybt taknemlig for mit arbejde som akupunktør!

Med venlig hilsen
Akupunktør Jesper Larsen

Medlem af Praktiserende Akupunktører i Danmark.
Godkendt og Registreret Alternativ Behandler (RAB).

Uddannelse

Uddannet Akupunktør i 1994 og videreuddannet i diverse specialer

2017-2018 Special uddannelse i Auriculo akupunktur

2017 Biyunmetoden Qi gong medicinsk akupunktur

2016 Efteruddannelse i behandling af Stress, depression, angstv-/ Nigel Ching

2014-2015 Efteruddannelse i Auriculo-Øreakupunktur

2013 Special uddannelse i Posturologi

2011 Posturologi - Øreakupunktur

2009 Auriculo medicin

2007 Auriculo akupunktur

2003 Akupunktur 2000

2000 Nadaakupunktur

1999 Uddannelse i kinesisk urtemedicin

1999 Eciwo-akupunktur

1998 Specialuddannelse i øjenlidelser og idrætsskader

1998 Specialuddannelse i gynækologiske lidelser

1998 Videreuddannelse i Nha Trang, Vietnam

1994 Specialuddannelse i Moxaterapi

1994 Specialuddannelse i øreakupunktur

1994 Uddannet akupunktør